Fyraftensmøde: Derfor gør indeklimaet en forskel

Gratis
Fyraftensmøde: Derfor gør indeklimaet en forskel

Kom og vær med, når Green Tech Center afholder fyraftensmøde, der denne gang har focus på værdien af et godt indeklima.

Vi mennesker tilbringer typisk mere end 90% af vores tid indenfor. Det stiller store krav til vores indeliv, på såvel arbejdspladsen som i hjemmet. Vi sætter derfor spot på betydningen af lys, luft og luftfugtighed og har inviteret en buket af eksperter på området til gå-hjem-møde: Torsdag den 28. februar kl. 15-18.


Der er som bekendt ikke noget, der er så godt som dagslys. Og det er vigtigt for dit helbred. Kom og vær med, når Paul Michael lægger ud med interessant viden og forskningsresultater på området.


Lillian Kofod fra Vent2U fortæller om et nyt og banebrydende ventilationsprincip, som sørger for frisk luft lige der hvor du opholder dig. Løsningen bruger samtidig væsentlig mindre energi og fylder mindre end traditionelle ventilationsanlæg. Da luften ikke opblandes mindskes smitterisiko og man
undgår afgasning af forskellige opløsningsmidler fra gulve, vægge møbler mv. Lillian fortæller også om betydningen af frisk luft i forhold til indlæring.


Jeanet Berg og Søren Lundholm fra Condair fortæller om, hvordan optimal luftfugtighed fremmer sundheden og kan bidrage til øget produktivitet. Ud over behagelig akustik og den rette belysning er et godt indeklima en vigtig faktor for eksempelvis en kontormedarbejders effektivitet. Hør hvordan
man sikrer det optimale indeklima og hvilke konsekvenser det har for menneskers sundhed, når luftfugtigheden bliver for lav og indeklimaet for tørt.


Vi glæder os til at se jer til endnu et fyraftensmøde, du ikke vil gå glip af.

Fyraftensmøde: Derfor gør indeklimaet en forskel

28. februar 2019

15:00 - 18:00

Resilience House, Lysholt Allé 8, 7100 Vejle

Tilmelding senest:
25. februar

Tilmelding & pris

Antal: Pris:
Arrangement tilmelding 0,-