Årets sidste Partner Match Day med Invester i Trekantområdet

Årets sidste Partner Match Day med Invester i Trekantområdet

Mandag d. 26. november var 11 virksomheder med et vækstpotentiale på over en milliard kr. på det varme podie i Dandy Business Park, hvor Invester i Trekantområdet igen bød til en velbesøgt omgang af Partner Match Day. Over 60 deltagere var mødt op.

Dagens program blev skudt i gang med et inspirationsoplæg ved Henrik Toft fra IBM Europe om ’Kunstig intelligens og digitalisering’. Med Watson, chatbots og en vifte af frit tilgængelige services appellerede Henrik Toft de unge virksomheder til nøje at overveje valg af samarbejdspartnere på den front.

Herefter var scenen klar til de velforberedte vækstvirksomheder. Viften af produkter med en dagsorden i tråd med verdens udfordringer stod i kø: Fx bionedbrydelig plastemballage, planteplogs, vertical farming, en app til jægere for nem registrering af nedlagt vildt, en app til delebil for at nedbringe byens udledning af CO2 og trafikproblemer, samt en banebrydende behandling af kroniske lidelser via elektromagnetisk terapi - er blot et udsnit af dagens helt unikke produktpræsentationer.

Til den efterfølgende frokost og eftermiddagens matchmøder blev visitkort udvekslet i stor stil.

Skal din virksomhed bruge kapital til vækst, eller har du kapital du ønsker at investere lokalt? Så kontakt Dorthe Bramsen Clausen med henblik på næste Partner Match Day, som afholdes 12. marts.